om olsby | historisk | årsoppgaven

OLSBYS HISTORIE AV JOHANNES SVEIGAARD

1984 - Olsby bliver købt af Kristensamfundet i Norge af afdøde Kaare Godagers bo, via en aktiv initiativkreds på Hedemarken. Initiativrige mennesker med tilknytning til Kristensamfundet som havde kendt Kaare Godager og hans arbejde med det biodynamiske landbrug, den biologisk-dynamiske idè, og dens dybe forankring i antroposofien.

Olsbygård var Helios-safteriet for hele Norge, bageri fandtes også på stedet. Kaare Godager arbejdede desuden med legeringer ud fra en moderne antroposofisk alkymi, og fremelskede, blandt andet, i 1966 en legering som, viste det sig, ville kunne anvendes til motorkonstruktioner. Mange år senere udviklede NASA `s (North American Space Administration) - den amerikanske rumforsknings administration - teknikere den samme legering til deres raketmotorer og udstødningsspjæld, som anvendtes på Rumfærgerne (Spaceshuttles) "Columbia", "Challenger", "Discovery" og "Atlantis", og senere på
"Endeavour" som er navnet på den nye fjerde rumfærge, som blev bygget efter at "Challenger" forulykkede med syv astronauter om bord 28. Januar 1986, et par måneder før Halleys komet paserede jorden.

NASA brugte dog mange år og snesevis af millioner af dollar, på at udvikle denne kraftige legering, en legering som Kaare Godager formåede at fremelske på den idyllisk beliggende Olsbygård ved Tangen, 1,5 kilometer fra Norges største indsø,
80 meter ovenfor dens svalende og velgørende strømme; indsøen Mjøsa, hvis vælde lyser, og hvis vande rejser sig 123 meter over havets overflade, og glider igennem landskabet som en himmelsk hval der krydser lufthavets stille vande.
Med Jætten ......???? efterladte klipper, som han tabte på vej fra Jotunheimen, som der dannede Skreia massivet der knejser 798 meter på sit højeste, der stiger op fra Mjøsas vestlige bred.

Karre Godagers alsidige arbejdsfelt viser os med hvilken intensitet stedet Olsbygård er blevet præget, og at gården og den område var blevet gjort frugtbar i mere end een forstand, af Kaare Godager. Han døde i 1984 og gården stod uden ejer, og uden nogen der kunne føre den videre i en eller anden form.

En initiativkreds dannede sig på Hedemarken, heriblandt Sven-Åke Lorentsson og mange andre. De fik en fælles vision om at Olsby kunne blive til et nyt lejrsted efter at lejraktiviteterne var ophørt på Solberggård, da Ove Thomassen der drev den gård, han også biodynamiker som Kaare Godager, døde af alderdom samme år, 1984. Og en vision om at stedet ville kunne anvendes til mange andre aktiviteter ud over sommerlejrene.

De fornødne penge blev rejst og Olsby blev opkøbt af dødsboet efter Kaare Godager.

Safteri og landbrugsmaskiner stod igen og kunne sælges videre. Safterimaskinerne kom til Ølen på Vestlandet, sydøst for Bergen, hvor de dannede grundlag for et safteri med integrerede arbejdspladser for udviklingshæmmede voksne, og et Camphill-fællesskab kunne dermed grundlægges.

Harry Dale overtog nogle af landbrugsmaskinerne til sit biodynamiske landbrug. I årene som fulgte, høstede han græsset, og tørrede det til hø til sine køer. Over årene købte andre bønder og værkstedsledere, de resterende landbrugsmaskiner. Mere herom senere.

I 1985 havde initiativkredsen og Kristensamfundet dannet en støtteforening, for at danne det økonomiske grundlag for oprettelsen af en Olsbystiftelse, der ville kunne overtage gården efter boet efter Kaare Godager. Denne støtteforening vandt genklang hos kristensamfundet på Hedemarken - menigheden i Hamar gjorde her det store arbejde for oprettelsen af
lånefællesskabet der var forudsætningen for stiftelsen.

Uden engagementet fra de vågne mennesker i Hamar, ikke noget lejrsted på Olsbygård. Een grundlæggende tak til disse pionèrer!

Den første lejr der fandt sted på Olsby, var ungdomslejren 1985. Året 1985 var erklæret `det internationale ungdomsår`af de Forenede Nationer, så det stod helt i tidens ånd og bevidsthed, at Olsbygård indledte sit virke på denne måde.

Der var ikke noget forudgående forberedelsesmøde for sommerlejrene til Kristi Himmelfart - kaldet Majmødet - det år.
I 1985 stod man i et vadested, i et begejstret øjeblik, i overgangen til et nyt sommerlejrsted.

Det foregående lejrsted var Solberggård, ved Austmarka, i nærheden af Kongsvinger. Der havde der siden 1974 været afholdt børne og ungdomslejre. Disse var for børn der var gået ud af 3.klasse, og frem til året før de skulle konfirmeres, typisk alderen fra 10-11år og op til 13-14 år, alt efter om een var et forårs, sommer, efterårs eller vinterbarn; Og ungdomlejre for nykonfirmerede (14 år), og op til 17 års alder.

Sommerlejrene var for børn fra de skandinaviske lande Danmark, Norge og Sverige. Af og til var der også børn der havde boet, eller var født i andre europæiske eller geografisk fjernere liggende lande. De kunne komme fra lande som Nederland (Holland), USA, Vesttyskland, Schweiz, Italien og andre lande, og dette satte altid lidt forfriskende internationalt kolorit på disse sommerlejre. I årene med Solberggård, der ligesom Olsby var en biodynamisk drevet gård af biodynamikeren Ove Thomassen, blev der afholdt Majmøder i Oslo forud for sommerlejrene.

Med udflytningen fra Solbergård til det nye lejrsted, herskede der en "nybygger" mentalitet og pionèrånd, og tiden rakte ikke til et Majmøde. Forberedelsen blev klaret i dagene inden lejren, og de praktiske opgaver blev løst spontant og ad hoc på stedet.

Robert Oppenheimers biografi - den ledende skikkelse i opfindelsen af atombomben, var det gennemgående tema på aftensamlingerne på ungdomslejren 1985, 40 år efter at de første atombomber blev kastet over Hiroshima og Nagasaki,
den 6. Og 9. August 1945 .

Robert Oppenheimer, Niels Bohr, Albert Einstein og andre ledende atomfysikere, sendte et indtrængende brev til Præsident Harry S. Truman, og bad ham om ikke at anvende dette våben som var blevet opfundet, idet at kaste en sådan bombe ville udløse kræfter der ikke ville kunne tæmmes igen. Der var ikke nogen militær begrundelse for at anvende bomben, da
Japan, den tredie aksemagt, allerede lå på jorden helt nedkæmpet, så det ville være fuldkommen meningsløst at kaste den. Videnskaben mistede sin uskyld da paddehatteskyen rejste sig, og dødningehoveder såes i den, over bygningerne i Hiroshima, og lyset brændte kraftigere end solen og udslettede alle mennesker i nedkastningsområdet på få øjeblikke.

En af Robert Oppenheimers unge medarbejdere udtalte mange år senere, i 1980, at dette arbejde med atombombens opfindelse var som en Faustinsk pagt med djævelen, som alle de indvolverede, også Robert Oppenheimer, var blevet lokket ind i. Den ansvarlige general, var i denne pagt djævelens repræsentant og forlængede arm; og på hans ordre blev
atombomben prøvesprængt ved Los Alamos i New Mexico-ørkenen, og derpå afprøvet på levende mennesker i Hiroshima, og Nagasaki. Frem til da var Præsident Roosevelt den eneste politikker der havde kendskab til atombombeprosjektet overhovedet, og denne skjulthed viser hvor fuldkommen umoderne, og hvilken anakronisme, hele denne proces var,og hvor usund den var for den moderne tid.

Sven-Åke Lorentsson, præst i Kristensamfundet, viet i 1977, ledet den første ungdomslejr, og den første lejr overhovedet, på Olsbygård i tiden omkring Sankt Hans den sommer.

Nogle uger senere, ud på sommeren, fandt den første børnelejr sted på Olsby, under ledelse af Bjarne Edberg fra Sverige, og præst i Kristensamfundet siden 1976, hvor han blev viet. Fortællingen på børnelejren den sommer var Illiaden af Homèr,
om heltene Achilleus, Odysseus, Kong Aggamemnon og hans dronning: Den skønne Hèlèna, for hvis skyld kampen om Troja blev udkæmpet over mange år, imellem trojanere og grækere. I temaets anledning blev der afholdt en Olympisk turnering for børn og ledere, i den lysning der ligger oppe i skoven, et par hundrede meter syd for dammen. Denne lysning fik i denne forbindelse navnet "Olympia pladsen", hvilket var ganske rammende da man kunne stå som en anden Apollon eller Zeus, og beskue Olsby sådan lidt fra oven, som stod man på Olympens bjerg og skuede ned på menneskene dernede på jorden.

Der var alle de klassiske græske olympiske dicipliner: Sprintløb rundt om stadion, dog bare tre omgange, og ikke fire fulde stadier, da vores stadion var lidt større end det var i det antikke Grækenland. Længdespring - både stående og med tilløb,
spydkast, højdespring, brydning, og en del originale sportsgrene såsom armgang i tov, kast af træstamme så langt det er muligt, brydning på træstamme i 1 meters højde med een arm, og endelig bueskydning.

I forbindelse med temaer som Nibelungens Ring og Vølsungesagaen, om den nordiske mytologi, og Parsifal, om Kong Arthur og ridderne om det runde bord, og jagten på Gralen, og beretningen om Den Røde Fjer, om indianerne Piana og Raki, der bliver født som søskende og vokser op sammen frem til de træder ind i ungdommen, og først genser hverandre som voksne, hvor de bliver den første mand og kvinde der bliver høvdinge, og som deler høvdingemagten ligeværdigt imellem sig, i historien - blev Olympiapladsen i senere år anvendt til diverse ridderturneringer, og vikingeturneringer, alt efter hvilken beretning og tema der var det pågældende år. I de år hvor Bjarne Edberg ledede børnelejrene, var der en cyklus, med disse fire grundlæggende klassiske sagaer eller legender. Disse fire store episke beretninger fra verdenslitteraturens skatkammer, viser store sande urbilleder (archetyper) , der rummer klare fællesmenneskelige udviklingstræk, der fortæller noget om det at blive menneske.

Tager vi årene fra 1983 og fremefter træder denne cyklus klart frem:

1983 - Parsifal Denne cyklus, som vist her til venstre, var meningsfuld,
1984 - Den røde fjèr set ud fra et pædagogisk synspunkt, og samtidig
1985 - Illiaden meget praktisk, fordi en lejrdeltager kun ville kunne
1986 - Nibelungens ring høre hver beretning højest een gang som deltager
1987 - Parsifal på børnelejr, idèt der jo kun er fire somre fra man går
1988 - Den røde fjèr ud af 3.Klasse og til man skal konfirmeres.
1989 - Illiaden Derfor var det et elegant pædagogisk greb som
1990 - Nibelungens ring Bjarne Edberg anvendte igennem årene, med denne
1991 - Parsifal spændende cyklus, og praktisk for fortælleren selv.
Et godt eksempel på at kunsten at forene det elegante
og pædagogisk frugtbare, med det praktisk
gennemførbare, så absolut lader sig gøre.

I 1985 stod stadig, som nævnt i indledningen, mange landbrugsredskaber og indretninger igen. Det store hønsehus ved siden af garagen, var stadig fuld af kaglende høns. De boede i enden ud mod pladsen, og vi (børnene), kunne så anvende resten af det enorme rum til indendørs fodbold, når hønsene blev fodret. Det gjorde mange af drengene under lejren, og vi arangerede og spillede kampe, nogle gange gruppevis, andre gange med næsten fuldtallige landshold. Hovedsagelig var det klassikkeren Danmark mod Sverige, og manglede der et par stykker på begge hold, kunne vi altid fylde op med et par nordmænd her og der.

Efter lejren var færdig, gik lederne igang med at rydde op i de ting der skulle kasseres. Hønsenetrammer blev demonteret, trærammerne blev hugget til pindebrænde og brændt, hønsenettet blev smidt ned af skrænten bag ved Sauerfjøset, ned mod skoven. Denne skrænt blev samtidig indviet til foreløbig losseplads. Den blev tømt nogen år senere, og for de unge mennesker som foretog dette, var det et spændende miljøarbejde. Over 1200 indløsbare flasker indgik i de fund der blev gjort under oprydningen, men det er som Kipling sagde :"Een anden Historie", og den kommer senere.......

Går vi til årets sange på Børnelejren, står mange af dem som slagere og som en fast del af Olsbyrepetoiret i dag, Såsom "Hvorfor kan ikke min gås", "Det reiner i dag", "Her kommer Ole Brum"(Peter Plys i Danmark og Nalle Poo i Sverige), på morgemsamlingerne, og "Natt i Moskva", "Hand me down", "Who put the Bomb", "Jamaica Farewell" og mange andre. En del var naturligvis vandret med fra Solberggård, andre gled ind fra tidens store hits fra radio og plader.

"We are the World", skrevet af Lionel Richie og Michael Jackson, havde gået sin sejrsgang over hele jorden i månederne op til børnelejren. Den var en støtteplade til de sultende mennesker under hungersnøden i Sahelbæltet (de afrikanske lande i den sydlige del af og syd for Sahara-ørkenen), fra Æthiopien og Somalia i øst til Mauretanien og Mali i vest. Denne sang var et svar fra USA`s pop og rockstjerner, på den den appel der blev indledt af Bob Geldof , og som tog et initiativ, skrev hymnen "Do they know it`s Christmas" og samlede de største engelske og irske popstjerner til at indspille denne støttesingle, hvor overskuddet fra salget gik til de nødstedte i Afrika. Disse to sange var på alles læber og inde i øregange.

De havde en berusende og æggende melodi og tekst som alle blev grebet af. De var nogle uger før børnelejren grundlaget for de berømte "LIVE AID" koncerter fra Wembley Stadium i London, og Robert F. Kennedy Stadium i Philadelphia. Derfor opstod der spontant blandt lederne en ide til at skrive en afskedssang til børnene på den sidste aftensamling, der kærligt og humoristisk, og med et stænk af selvironi fra ledernes side, fortalte om lejrens store og små begivenheder. Den fik navnet Olsby Aid. Og en ny tradition var dermed indledt i sommerlejrenes historie.

Dette var en indledning til Olsbys historie, sat lidt i sammenhæng med den tids øvrige samtidsbegivenheder. Har du selv en erindring og oplevelse fra dengang du var på Olsbygård, så skriv gerne til denne hjemmeside via e-mail eller post.

Din beretning kan være stor som lille, så skriv os!

Venlig Hilsen Redaktionen.
Johannes Sveigaard